Volkswagen på IAA 2007: 1. En offensiv med hele otte ver­dens­pre­mi­erer. 2. SUV: Ver­dens­pre­miere på Tigu­an. 3. Fremtids­studie: Ver­denspremiere på en ”cityspecialist.” 4. Blue­Motion: S­eks nye mo­deller med ét slag

På den internationale bil­messe i Frankfurt, der løber af staben fra den 13. - 23. septem­ber, præsente­rer Volks­wa­gen ikke mindre end otte nyheder. Alt i alt vil Volkswagen være til stede med mere end 50 mo­deller. Det er det bredeste modelprogram, der til dags dato har kun­net fremvises på messen.

Et af højdepunk­terne er naturligvis Tiguan – den helt nye SUV-gene­ration, der pla­cerer sig lige under den popu­lære Touareg. Mes­sens officielle motto er:

Se­hen, was morgen bewegt – See what´s driving the Future“.

Under dette motto lancerer Volkswagen et frem­tids­studie, som sløret endnu ikke skal løftes for. Men Volkswa­gen-kilder beteg­ner studiet som ”en fleksibel cityspecialist med et hjerte placeret dér, hvor Boblen havde sin motor”…

Med åbningen af messen vil Volkswagen med ét slag lade hele seks nye BlueMotion-modeller få deres debut. Fra 2008 udbyder Volks­wagen såle­des ni biler under miljø-lablet „BlueMotion“. Volkswagen kan i år modtage gæsterne i hal 3.0 på en udstilling der fylder over 9.000 m2. Her vil Tiguan være udstillingens omdrejningspunkt.

Tiguan er den første i sin klasse, der udelukkende har motorer med turbo eller turbo og kompresser. Det er der kort fortalt to væsentlige fordele ved: Mere køreglæde og mindre brændstofforbrug! Et andet highlight er den støjsvage firecylindrede dieselmotor med common-rail-indsprøjtning. De to nye TDI´ere yder 103 kW /140 hk henholds­vis 125 kW /170 hk. Begge motorer opfylder allerede nu de fælles­europæiske krav til bilers udstødning (EU 5 normen), der træder i kraft i år 2009.

Herudover vil Volks­wa­gen afsløre hele seks nye BlueMotion-mo­del­ler. Dermed vil der i løbet af 2008 kunne stilles mindst ni Blue­Motion mo­­del­ler til rådighed for køberne. Hvor mange af disse der vil finde vej til Danmark, er end­nu uvist. Polo BlueMotion præsterer 100 km på 3,8 l diesel og udleder 99 g/km CO2. Passat BlueMotion klarer 100 km på blot 5,1 l diesel og udleder 136 g/km CO2. Volkswagen mar­kerer sig hermed som førende indenfor branchen, hvad angår miljø­venlighed, og lader tilmed miljø og økonomi gå op i en højere enhed.

Volkswagen holder pressekonference tirsdag d. 11. september kl. 11.00 i hal 3.0. Her vil Volkswagens adm. Direktør Dr. Martin Winter­korn præ­sen­tere fremtidsstudiet og Tiguanen.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Odsherred Motor Co. hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.