Tom Kri­sten­sen fik i kvalifi­ka­tionen til søn­dagens DTM-løb på Zand­voort-banen i Hol­land vist, at han havde speeden til at slutte i top. Danskeren var hur­tigst i første kvalifi­ka­ti­onsrunde, men i den afgø­rende runde ramte han for meget vind på banen, der lig­ger klos op ad Nord­søen. Det betød, at han manglede to tien­de­dele af et se­kund i at slutte i Pole Position, og i et meget tæt felt rakte Kristen­sens tid endda kun til en femteplads.

”Jeg havde nogle rigtig gode sektortider, men jeg fik dem aldrig sam­let på den samme omgang. Zandvoort er berygtet for sine mange vindstød og store mængder sand, der får bilen til at rutsche. Det ram­te mig i dag, men betingelserne er lige for alle, så jeg ærgrer mig ikke. Jeg og teamet ved, bilen er sat rigtigt op, og at vi er lige så hurtige som dem foran. Set i rela­tion til mesterskabet er det afgø­rende, at der er lutter Audi’er i front, og at jeg har Mattias Ekström foran mig,” sagde Kristensen efter dagens udfordring.

Før weekenden var Tom K’s realistiske håb at få en tredjeplads, fordi både Ekström og Tomczyk som Audis bedste kort i titelkampen har tea­mets førsteprioritet. Nu starter han som første stopklods for de konkur­rerende Mercedes-biler, der kvalificerede sig på pladserne seks og syv, hvilket kan lægge en dæmper på hans udfodelsesmulig­heder.
Pole Position gik til Kristensens teamkollega Timo Scheider, der der­med har førsteretten til at vælge pitstrategi. Som bekendt er der to obligato­riske pitstop i et DTM-løb, og Kristensen må nu afvente Schei­ders ønsker for at kunne planlægge sit eget løb.

Resultat af lørdagens kvalifikation på Zandvoort:
Pos – Kører                 Team                   Tid              
 1.  Timo Scheider          Audi                 1:32.823
 2.  Mattias Ekstrom      Audi                 1:32.870  + 0.047
 3.  Martin Tomczyk       Audi                 1:32.903  + 0.080
 4.  Alexandre Premat   Audi                 1:33.036  + 0.213
 5.  Tom Kristensen       Audi                 1:33.085  + 0.262
 6.  Bruno Spengler       Mercedes         1:33.162  + 0.339
 7.  Paul Di Resta          Mercedes          1:33.400  + 0.577
 8.  M.Rockenfeller        Audi                  1:33.617  + 0.794
 9.  Gary Paffett            Mercedes          1:33.562  + 0.739
10.  Lucas Luhr            Audi                   1:33.691  + 0.868
11.  Christian Abt         Audi                   1:33.746  + 0.923
12.  M.Winkelhock        Audi                   1:33.849  + 1.026
13.  Mika Hakkinen       Mercedes          1:33.905  + 1.082
14.  Bernd Schneider    Mercedes          1:34.026  + 1.203
15.  A.Margaritis           Mercedes          1:34.200  + 1.377
16.  Daniel La Rosa      Mercedes           1:34.240  + 1.417
17.  Mathias Lauda      Mercedes           1:34.409  + 1.586
18.  Jamie Green          Mercedes           1:34.548  + 1.725
19.  Susie Stoddart      Mercedes           1:34.670  + 1.847
20.  Vanina Ickx           Audi                   1:35.723  + 2.900