.... på Vol­vo Cars' sikker­heds­cen­ter.

Under udviklingsarbejdet med en ny Volvo-model udføres i alt mellem 100 og 120 crashtests. På billedet ses de de helt nye Volvo V70 og XC70 i en crashtest, der tester sidekollisionsbeskyttelsen.Siden ind­vielsen i år 2000 er der udført over to tusinde crash tests i Volvo Cars' sik­kerheds­center, som er et af verdens førende af sin art. Aktivite­ter­ne er løbende ble­vet optrappet, og i dag crashtestes der ti biler om ugen i labora­toriet.

Volvo Cars' sikker­heds­center er bygget, så det kan rekonstruere mange forskellige uheldstyper. Kollisionslaboratoriet består af en bevæ­gelig og en fast bane. Den bevægelige bane kan flyttes op til 90 grader, og dermed kan man gennemfører alt fra frontale kollisio­ner til sidekollisio­ner mellem biler i forskellige vinkler og ved forskel­lige hastig­heder. Den faste bane er lang nok til, at bilerne kan nå op på en hastig­hed på 120 km/timen. Desuden er det muligt at udføre en række andre tests, som f.eks. overrulninger eller kollisioner med genstande i trafikmiljøet.

Over 100 kollisionstests pr. bilmodel
De krav, som forskellige myndigheder og institutioner har udstukket, udgør kun en del af de tests, der foregår i kollisionslaboratoriet. Herudover udfører Volvo Cars en række andre tests for at kunne sikre, at bilerne har tilstrækkelig stor modstandskraft ved kollisioner. Under udviklingsarbejdet med en ny Volvo-model udføres i alt mellem 100 og 120 crashtests.

"For at kunne tilbyde biler med et sikkerhedsniveau i verdensklasse, er vi nødt til at kontrollere, at beskyttelsessystemerne sikrer de kø­rende i forskellige størrelser i et bredt spektrum af hastigheder og kollisionssitua­tioner. Men det er muligheden for at efterligne uheld fra den virkelige verden, der gør vores sikkerhedscenter unikt," siger Magnus Krokström, der er chef for testvirksomheden.

I alt udføres cirka 450 crashtests om året. Eftersom Volvo's sikker­hedscenter er udnævnt til "Safety Center of Excellence" i Ford-kon­cernen, testes der i dag også andre af Ford-gruppens bilmærker, f.eks. Jaguar, Land Rover og Ford.

Rekonstruktion af virkelige uheld
Udviklings- og testsarbejdet i laboratoriet omfatter også rekonstruk­tioner af virkelige trafikuheld. "Ved at analysere uheld, som har fun­det sted i trafikken, og derefter teste nye sikkerhedssystemer i la­boratoriet kan vi forbedre sikkerheden i vores biler, så de bliver mere sikre i virkelighedens trafikmiljø," fortæller Magnus Krokström.

Nye lovkrav, markedskræfter og sikkerhedssystemer stiller hele tiden kollisions-laboratoriet over for nye udfordringer. Derfor er det vigtigt at have tæt kontakt til forskningen, så ressourcerne tilføres til de rette. Allerede i 1996, da man begyndte at planlægge sikkerhedscen­te­ret, regnede man bl.a. med, at kravene til kompabilitet – dvs. kol­lisioner mellem store og stå biler – ville blive et vigtigt forsknings­om­råde fremover. Og det er faktisk et af de områder, der er stor fokus på i dag.

Andre testtyper, som er tiltagende for øjeblikket, er f.eks. tests med kollisioner bagfra, som bliver mere og mere almindelige i tæt bytrafik, og vinklede sidekollisioner, som er en almindeligt forekommende uheldstype i vejkryds.

"Selv om vi har måttet gøre visse ændringer siden starten, findes der i dag stort set ingen grænser for, hvad vi kan gøre i kollisionslabo­ra­to­riet," siger Magnus Krokström.

Forberedelse og opfølgning
Det tager fem dage at gennemføre en crashtest. Tre af dagene bru­ges til at gøre prøvebilen klar. Sensorer monteres, og bilen males i en mat farve, ofte orange, for at undgå reflekser, når man filmer. Sam­tidig gøres testdukkerne klar. Dagen inden testen finder en slut­klargøring sted, hvor målesystemer og kameraer installeres. Gen­nem­snitlig udføres to crashtests om dagen, således at anlægget udnyttes effektivt.

"Efter en time kan vi aflæse data fra testen, men der kræves også en manuel besigtigelse af både biler og dukker. Vores analytikere aflæg­ger en hurtig rapport til bilprojektet inden for 24 timer, hvorefter der pågår et mere detaljeret analysearbejde, som varer op til to uger," forklarer Magnus Krokström.

Virtuelle simuleringer
Cirka 3½ år inden en ny bilmodel går i produktion, gennemføres kol­lisionssimuleringer i avancerede computere. De fysiske tests starter cirka ét år, inden bilmodellen kommer på markedet. Da anvendes bl.a. de prøvebiler, som bilprojektet har brugt til andre tests. Bilerne bliver opdateret, så de er så lig slutversionen som muligt. Der udfø­res dog ingen fysiske tests, hvis ikke Volvo Cars' sikkerheds­eksper­ter er tilfredse med resultatet af de virtuelle computersimulerede kollisioner.
På det seneste er man også begyndt at teste forebyggende sikker­hedssystemer - det vil sige systemer, som hjælper føreren med at undgå uheld. At finde effektive testmetoder til den form for tests er en af de vigtigste opgaver for sikkerhedscentret i Torslanda, Göte­borg – noget af en udvikling siden den første Volvo blev crashtestet fra en bjergtop mod en betonvæg for godt 50 år siden.  


annonce - klik på logo og bestil en jobannonce
Klik på logo'et og bestil din Stepstone-jobannonce her - og få samme jobannonce GRATIS med på Autoteket

 Samarbejde mellem
StepStone og Autoteket

Find din nye

medarbejder her

effektivt, nemt og

hurtigt.

Du behøver blot at klikke på logo'et til venstre og udfylde skemaet. Du betaler for StepStone jobannoncen og får til gengæld annoncen GRATIS på autoteket.dk.