Når Peu­geot 308 introdu­ceres på det euro­pæiske marked til sep­tem­ber, vil den væ­re Peugeots første model, der bærer 8-tallet og der­med sig­nale­rer en helt ny generation. Peugeot 308 har videre­ført det bed­ste fra sin popu­lære forgænger og taget designet, rum­melig­heden og køre­egenskaberne endnu et skridt videre, mens den sam­tidig viser nye stærke sider, hvad angår kvalitet og miljøvenlighed.

Reduktion af drivhusgasser har topprioritet
Peugeot har som miljøbevidst bilfabrikant sat nedbringelsen af CO2 udslip på dagsordenen, og ligesom de seneste modeller har nøgle­ordet under udviklingen af Peugeot 308 været beskyttelse af miljøet. Vejen til dette har været brugen af en teknologi, der er 100 % udvik­let til at forbedre miljøvenligheden.
Peugeot har i tråd med sin miljøstrategi bl.a. lagt mange kræf­ter i at gøre vind­mod­stan­den så lav som muligt. Peu­geot 308 har en mod­stands­ko­ef­­fi­cient på kun 0,67, hvilket giver et lavere brænd­stoffor­brug og derfor en min­dre CO2 – emission. Materialerne, der er brugt til 308, er valgt i hen­hold til Europa Kommissionens direktiv om bilers End-of-Life og det betyder, at 308 er 99 % genanvendelig.

Et bredt udvalg af miljøvenlige og effektive motorer
Peugeot 308 tilbyder et mangfoldigt motorprogram bestående af fire benzinmotorer, tre HDi dieselmotorer og fem forskellige gearkasser.

Benzinmotorer:

  • 1,4 liter VTi 95 hk, 136 Nm og 5-trins manuel gearkasse
  • 1,6 liter VTi 120 hk, 160 Nm og 5-trins manuel gearkasse
  • 1,6 liter VTi 120 hk, 160 Nm og 4-trins automatisk gearkasse
  • 1,6 liter THP 150 hk, 240 Nm og 5-trins manuel gearkasse
  • 1,6 liter THP 140 hk, 240 Nm og 4-trins automatisk gearkasse
  • 1,6 liter THP 174 hk, 240 Nm og 5-trins manuel gearkasse

HDi dieselmotorer:

  • 1,6 liter HDi 90 hk, 215 Nm og 5-trins manuel gearkasse
  • 1,6 liter HDi 109 hk, 240 Nm og 5-trins manuel gearkasse
  • 1,6 liter HDi 109 hk, 240 Nm og 6-trins manuel gearkasse med elektronisk skift
  • 2,0 liter HDi 136 hk, 320 Nm og 6-trins manuel gearkasse 
  • 2,0 liter HDi 136 hk, 320 Nm og 6-trins automatisk gearkasse

Hele motorpro­gram­met er udviklet til at tage mest muligt hen­syn til miljø­et. Ben­zinmoto­rerne er udviklet i samarbejde med BMW Grup­pen og er optimerede både hvad angår brænd­stoføkonomi og ydel­se. De effek­tive HDi die­sel­motorer med 109 hk og derover er alle udstyret med Peugeots par­tikelfilter baseret på additiv-teknologien, og den mindste HDi die­selmotor med 90 hk har fået reduceret sit CO2 udslip til kun 120g/km ved blandet kørsel.

Et endnu skarpere design
Peugeot 308 er udviklet side om side med konceptbilen 907 og det har haft en tydelig indflydelse på det udvendige design. Den eks­pres­sive front med løven på den fremskudte næse er udformet i et ”V”, der er direkte inspireret af 907 og som giver indtryk af bevæ­gelse, selvom bilen holder stille. Fronten fås, som på Peugeot 20,  i to forskellige udgaver ”Classic” og ”Sporty” afhængigt af den valgte model.
308 er sin helt egen fortolkning af Peugeots særlige stilkode, men et kig på eksempelvis de skrå forlygter, der mest af alt leder tankerne hen på et par sammenknebne rovdyrøjne, afslører et tydeligt slægt­skab med resten af modelprogrammet.
Rovdyrlooket bliver understreget af den markante kølergrill med dob­belt luftindtag, der afhængigt af udgaven fås med krom- eller alumi­niumslister.
De aflange tågelyg­ter ligner tågelygterne på 907. De er placeret yderst i den nedre kofanger og giver 308 indtryk af at være bredere og nærmest limet til vejen.
 
Nøgleordet for oplevelsen i kabinen er kvalitet. Instrumentbrættet er designet til at fremstå rent, elegant og dynamisk, og de valgte ma­terialer er nøje udvalgt. Stilen bliver fremhævet af kromdetaljer på luftdysser, instrumentringene, dørhåndtag og diverse knapper, og ”V”-temaet fra fronten går igen bl.a. i udformningen af de øverste sædehynder og på gearstangen.

Dimensioner
Den er 4,276 m lang, hvilket er 74 mm længere end sin forgænger 307. Bredden på 1,815 m (85 mm mere end 307) sikrer en rummelig kabine, mens den 12 mm lavere højde på 1,498 m er resultatet af den optime­rede aerodynamik. Den forreste sporvidde er på 1,536 m, hvilket er 30 mm bredere end 307, mens den bagerste sporvidde er 1,531 m, som er plus 16 mm i forhold til 307.
Bagagerum­met er på 442 liter, men kan ved hjælp af bagsædernes fleksibilitet øges helt op til 1.398 liter.

Sikkerhed på højt niveau
Både den aktive og passive sikkerhed er en af de vigtigste faktorer for Peugeot i udvik­lingen af en ny model. Peugeot 308 drager fordel af mærkets lange erfaring på dette felt og er udstyret med den nye­ste teknologi.
Karosseriet er designet til på én gang at være stift og samtidig kun­ne krølle sig sammen på en kontrolleret måde. Fronten er udstyret med ikke mindre end tre forskellige stødabsorberende zoner, mens siderne er ekstra forstærkede og således giver 308 optimal sikker­hed ved en eventuel kollision.

308 kan udstyres med en række sikkerhedsforanstaltninger; Af nye­ste teknologi kan nævnes Lane Departure Warning System (LDWS), som advarer mod pludselige uhensigtsmæssige vejbaneskift ved en fart på over 80 km/t. Det foregår ved, at seks sensorer på bagko­fan­geren opdager manøvren og sender besked til boardcomputeren, der advarer føreren.
Peugeot 308 har syv airbags som standard og mulighed for at få to ekstra gardinairbags som option. Den har fem tre-punktsseler med selealarm og selebegrænser, mens der er tre Isofixbeslag til barne­stole

Peugeot 308 introduceres på det danske marked til oktober og der­for er det endelig udstyrsniveau og pris endnu ikke fastlagt.

 


annonce - klik på logo og bestil en jobannonce
Klik på logo'et og bestil din Stepstone-jobannonce her - og få samme jobannonce GRATIS med på Autoteket

 Samarbejde mellem
StepStone og Autoteket

Find din nye

medarbejder her

effektivt, nemt og

hurtigt.

Du behøver blot at klikke på logo'et til venstre og udfylde skemaet. Du betaler for StepStone jobannoncen og får til gengæld annoncen GRATIS på autoteket.dk.