Dindo Capello - før uheldetDindo Ca­pello (Audi R10 TDI #2): "Jeg mi­ste­de venstre bag­­hjul ved India­napo­lis svinget med ca. 260 km/t. Det var en forfær­delig ulykke - og jeg var reelt kun til­skuer - for jeg kunne intet gøre for at for­hin­dre sam­men­stødet, men blot håbe det gik godt. Og trods det vold­somme sam­menstød, er jeg stadig "i et stykke" og fuldstændig uden fysiske skader. Men helt ærligt: Jeg kan slet ikke forklare, hvor­dan jeg har det lige nu." (Red.: Og så var det oven i købet Dindos fødselsdag søndag).

Allan McNish (Audi R10 TDI #2): "Vi havde en stærk bil som domi­nerede hele løbet næsten lige fra starten og i 17 timer - efter at have lagt os i spidsen efter tre omgange. Og det takket være ikke blot farten på vor Audi, men også en fantastisk strategi og et stor­artet teamwork.

Men så "bed" Le Mans os og "bed" os meget hårdt. Jeg føler mig meget værdiløs, fordi det betyder, at der nu går et helt år før jeg atter kan komme tilbage og igen forsøge at vinde verdens største væddeløb.

Tom i pitten - før uheldetTom Kristensen (Audi R10 TDI #2): "Wow. Vi havde en fantastisk bil og oplevede et perfekt teamwork og dominerede hele løbet lige fra første færd - indtil Dindo's bekla­gelige uheld. Det er vanskeligt at tro på og lige nu svært at forstå. Alt havde været perfekt og fint for os. En sådan oplevelse er hård for os alle - især ved et Le Mans.