Fra venstre er det kampagne-koordinator Bodil Harder og kommunikationschef Per Meilstrup fra Miljøstyrelsen – kommunikationschef Janne Bock og teknisk direktør Jens Andersen fra Peugeot Danmark.Peugeot Danmark gi'r en ekstra hånd til kli­maet.

Peugeot Danmark er blevet udvalgt til at være partner i Miljø­mini­ste­riets og Trans­port- og Ener­gi­mini­ste­riets store klimakam­pagne. Et usæd­vanligt samar­bejde mellem regeringen og private virksomheder – men temaet er også usæd­vanlig vigtigt.

Startskuddet er netop gået for Miljøministeriets og Transport- og Ener­gi­ministeriets store kampagne, der gennem det næste halv­an­det år skal fortælle danskerne om, hvordan man som privatperson kan spare på sin egen udledning af CO2. Den skal udbrede forståel­sen af, hvor afgø­rende vigtigt det er, at vi alle sammen bidrager i det daglige og hvor lidt vi fak­tisk skal yde for at gøre en reel forskel.
Som noget helt usædvanligt er ministerierne gået i et direkte part­ner­skab med udvalgte erhvervsvirksomheder, der i forvejen er seri­øst engagerede på området og er indstillede på at hjælpe til i kam­pagnen. Lignende partnerskaber er indgået med organisationer som Verdensnaturfonden, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ener­gi, FDM og Roskilde Festi­val. Peugeot Danmark er inviteret med som partner og sponsor og har med glæde modtaget denne invitation:

En hjertesag for Peugeot
” Det er en sag, der ligger os meget på sinde og har gjort det længe – derfor er det helt oplagt for Peugeot Danmark at indtræde som aktiv partner.

Vi har markedets bredeste udvalg af miljøvenlige biler med lavt ud­slip af CO2, som ikke går på kompromis med det prakti­ske, designet eller køre­glæden, og som er til at købe for helt almin­delige menne­sker. Men også på andre fronter er vi engagerede i at nedbringe CO2-udslippet fra biler. I efteråret gennemførte vi eksem­pelvis i sam­arbejde med Statoil den første gadetest i Danmark af miljøven­lige biler med fremtidens 30 % biodiesel for et yde et bidrag til at få sat mere skub i denne helt nødven­dige udvikling”, siger Jan­ne Bock.
Peugeot er markedsleder indenfor udviklingen af partikelfilter-tekno­logien og effektive HDi-turbodieselmotorer, der i sig selv udleder hele 20-30 % mindre CO2 pr. kilometer, og har samtidigt markeret sig med nye, brænd­stofeffektive benzinmotorer. Desuden er Peugeot gennem mange år engageret i udvik­ling af motorer til biobrænd­stof­fer, brænd­selsceller og en mere effektiv ny generation af hybridbiler.
Peugeot Danmark vil støtte ”1 ton mindre”-kampagnen med en ræk­ke tiltage både internt og eksternt.

Tag ansvar for fremtiden
Miljøminister Connie Hedegaard siger: ”Tag ansvar for fremtiden – også for de næste generationer – og nedsæt dit CO2-udslip. Det er budskabet i kampagnen ”1 ton mindre”. Med kampagnen inviterer vi alle til at være med til at løse et af dette århundredes største udfor­dringer. Summen af vores daglige handlinger betyder, at Danmark har et af verdens højeste udslip af CO2-udslip pr. indbygger.”

 Kampagnens tema er ”1 ton mindre”, fordi det er den mængde CO2, de fleste af os kan spare, uden at det på nogen måde gør ondt på livskva­liteten. Den vil ”ramme” landet over på en række forskellige måder gennem de næste 18 måneder.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.