En stigning på 72,5 % (11.607 enheder) i salget af den nye CR-V har betydet, at Hon­das europæiske orga­nisation har op­nået et bilsalg på hele 51.870 i løbet af de før­ste to måneder af 2007, hvil­ket er en stigning på 22,2 % i forhold til sam­me periode sidste år.

Foruden det flotte resultat, som den nye CR-V tegnede sig for, steg salget af den nye Civic med 58,4 % til 19.259 enheder, mens salget af Accorden steg med 21,9 % til 7.235 enheder i de første to måne­der sammen­lignet med samme periode året før.

Modellerne med Hondas roste dieselmotor tegnede sig for 27,6 % af salget i Europa (14.302 enheder) i samme periode, hvilket er en stig­ning på 24,3 % i det samlede dieselsalg i Europa sammenlignet med januar og februar 2006.

I februar måned 2007 nåede bilsalget 23.722 enheder, hvilket er en stigning på 23,8% i forhold til samme måned sidste år.

Hondas bilproduk­tion oplever endnu en rekordmåned over­søisk og på verdens­plan.
For nittende måned i træk (siden august 2005) kan Honda meddele, at virksom­hedens oversø­iske produktion er steget i forhold til året før. Stigningen i februar omfattede en ny pro­duktionsrekord i Eu­ro­pa, Asien og Kina.

Også Hondas oversøiske produktion satte ny måneds­rekord i febru­ar. I Europa steg produktionen med 12,2 % til 17.914 enheder, mens den samlede oversøiske produktion nåede op på 186.437 enheder, hvilket er en stigning på 3,8 %. På verdensplan fortsatte produk­ti­ons­stigningen ligeledes til 301.897 enheder i alt, hvilket er en stig­ning på 5,6 %.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.