Konceptet Vito Extre­me: Den mest ek­s­tre­me va­rebil.

Succes­sen med MTV-pro­gram­met "Pimp my ride"er et udtryk for at flere og flere ønsker at individualisere deres biler. Det har længe væ­re for­be­holdt per­son­biler og lastbiler, men flere og flere be­gyn­der at sætte ekstra krydderi på deres transportbiler. For at inspirere og samti­digt undersøge interessen for den slags i Danmark, præ­sente­rer Mercedes-Benz en ekstrem version af Mercedes-Benz Vito på Transportmessen i Herning: Vito Extreme.

- Vi har i mange år været vant til at sætte vort personlige præg på personbiler og last­biler i form af ekstra­udstyr, tilbehør og an­det, siger Søren Bø­ge­lund, chef for Mer­cedes-Benz vare­biler, som med Vito Extreme vil under­søge om turen nu kommet til trans­port­bilerne.

Udgangspunktet for denne Vito Extreme er en Vito 120 CDI Kompakt, som allerede fra fabrikken er særdels godt udstyret: ESP, automat­gear, klimaanlæg, parkeringssensor, læderrat og Mercedes-Benz eget integrerede navigations- og multimedieanlæg Comand Men der­efter ophører ligheden med de almindelige kassevogne.

Vito Extreme er udstyret med spoilerkit og er sænket for at skabe en rå udstråling. Den forstærkes af de mægtige 19 tommer alufælge som er monteret med brede lavprofildæk.
Sport-udstødningssystemet sørger for, at lyden lever op til det visu­elle indtryk.

Da bilens fører i sidste ende er det vigtigste, er interiøret kraftigt redesignet for at skabe en følelse af luksus og bling-bling. Betrækket er håndsyet læ­der, og hele kabinen er klædt i tekstil. Stereoanlægget er kraftigt op­graderet, og skulle der være ven­tetid eller pause, så kan chauf­føren se TV eller DVD-film.

- Vito Extreme er en enkeltstående konceptbil, med dels fabriks­mon­teret udstyr, dels med eftermonteret udstyr, siger Søren Bøgelund, og fortsætter:
- Vi har skabt den som et showcase for at undersøge den danske interesse for varebiler af denne type og samtidigt give lidt inspiration til dem, der gerne vil gøre noget ekstra ud af sit arbejdsredskab.

Søren Bøgelund mener, at denne slags varebil nok bliver mesters bil i et ønske at forkæle sig selv, eller varebilen for den som tilbringer me­get tid i bilen, for eksempel montører eller bude. Og selv om det kan koste mere at købe ekstraudstyr til sin bil, kan det på sigt være en god forretning .

- Medarbejderne i firmaet er mere hensynsfulde over for en bil, der er "deres egen", end hvis de bare kastes ind i en vilkårlig kasse­vogn. Den arbejdsgiver, der viser sin værdsættelse af sine medar­bej­dere, får ofte en en stor loyalitet tilbage. Det har man set med tunge lastbiler i mange år.

Fakta om Vito Extreme:
Model: Vito V6 120 CDI Kompakt
Motorstørrelse: 2987 ccm
Ydelse: 242 HK
Moment: 500 Nm

Konceptbilen har bl.a. følgende fabriksmonteret udstyr:
Parkeringsvarmer m. timer
El-betjente ruder
Centrallås m. fjernbetjening
El-betjente sidespejle m. varme
ESP
Automatgear
Klimaanlæg
Læderrat/gearknop
Parkeringssensorer
Command kombineret hifi-anlæg
og navigation
CD-veksler
Udstigningslys
Telefonforberedelse
Regn/lyssensor
Fartpilot
Metallak

Konceptbilen er endvidere modificeret med en række tillægsud­styr:
Spoilerkit
19" aluminiumfælge
Sænkningssæt
Specialudstødning
Håndsyet læderinteriør
Tæppebeklædning af kabine
Soundsystem
TV
DVD afspiller