Den nye Audi A5 skal årligt sælges i 25.000 - 30.000 enhederHvis man skal tro  Wall Street Journal, så overtager Audi VW-gruppens samlefabrik i Bruxelles i Belgien og man skal efter planen begynde produktionen af en ny kompaktmodel i slutningen af dette årti.

Meldingen lyder på, at Audi tager fuld kontrol over samlefabrikken, som indtil for ganske nylig producerede den mest solgte bil i Europa - nemlig Volkswagen Golf. Golf-produktionen er af politiske grunde om­lagt til to andre fabrikker og derfor står samlefabrikken i Belgien uden et fremtidigt produkt.

Medarbejderne i Bruxelles har godkendt de kommende ændringer inklu­sive en ændring af arbejdstiden fra de nuværende 35 timer til 38 timer - en ændring man er gået med til for at få fingre i Audi-projek­tet.

Dette projekt omfat­ter en årlig produktion af op til 100.000 enheder af den kommende kom­paktmodel begyn­dende fra slutningen af 2009. Og indtil da vil både Audi og Volkswagen benytte sig af fabrik­kens kapacitet.

I øvrigt kan vi oplyse, at Audis øverste chef - Martin Winterkorn efter­følger - Rupert Stadler har bekræftet at hans mål for Audis salg fortsat er 1.000.000 enheder i 2008 og 1.500.000 enheder i 2015. I den forbindelse skal Audi til at overveje en fabrik placeret i USA, når man når op på et årligt salg på 1.200.000 enheder.

I 2006 solgte Audi lidt over 900.000 nye biler og med den nye A5 øges dette salg - alt andet lige - med 25.000 - 30.000 enheder årligt.

annonce - klik på billedet
Klik her og gå til Autohuset Hørsholms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.