KIA Motors Corpo­ra­tion afslørede tre spæn­dende biler, da Salon de l’Automo­biles star­tede for 77. gang forleden i Geneve. Geneve Motor Show er en af Europas største biludstillinger, så dette forum danner en pas­sende ramme for ver­denspremieren på den helt nye KIA ex_ceed cabriolet konceptbil, afsættet for den pro­duk­tionsklare, stilfulde KIA cee’d Sporty Wa­gon og den første præsentation af den banebrydende KIA Rio Hybrid i Europa.

 

  • Verdenspremiere på den helt nye KIA ex_cee’d cabriolet konceptbil
  • Præsentation af den produktionsklare KIA cee’d Sporty Wagon med udvidet bagklap
  • KIA Rio Hybrid, der kører på benzin og el vises for første gang i Europa

KIA ex_cee’d cabriolet konceptbil
ex_cee’d cabriolet er designet af KIA’s nye designchef, Peter Schre­y­er, og den viser med al tydelighed, at KIA under hans ledel­se er i stand til at frem­stille en iøjne­faldende cabriolet.  ex_cee’d er frem­stillet på basis af den nye 3-dørs cee’d Sporty Hatch (planlagt til pro­duktion i Slovakiet fra december). Akselafstanden på 2.650 mm er den samme, men til gengæld har ex_cee’d mange nye udvendige karrosseridele og en elektrisk kaleche i stofmateriale.

Ved at anvende et stoftag til ex_cee’d går KIA med fuldt overlæg sin egen vej i retning af retrostil i stedet for at følge trenden, hvor ca­brio­let’er udstyres med et stålfoldetag. Peter Schreyer og hans team har lagt særlig vægt på at designe en klassisk cabriolet med et tra­ditionelt stoftag: “Jeg er overbevist om, at stoftaget vil få en renæs­sance, og for mig er stoftaget et afgørende element til at opnå den ægte køreglæde i en cabriolet”.

Med de 19” letmetalfælge, lakering i meringue white og chokolade­farvet stoftag har ex_cee’d fra start indtaget en form, der vil skille den ud fra mængden af cabriolet’er.

KIA cee’d Sporty Wagon
KIA cee’d Sporty Wa­gon har en usæd­vanligt lang aksel­afstand, og bilen vil ligge i toppen af segmentet, hvad angår passager- og baga­geplads. Des­uden har bilen en unik, udvidet bagklap, der giver opti­male adgangs­forhold til bagagerummet. For at give endnu mere plads til bagage og en endnu større anvendelighed er længden på Sporty Wagon øget med 235 mm, og hele den ekstra længde ligger bag ved bag­aks­len. Desuden er højden øget med 10 mm. Bagage­rumskapaci­te­ten er nu på hele 534 liter, når bagagerummet er læsset op til underkanten af bagruden, hvilket er næsten 200 liter mere end i cee’d hatchback

“Den nye KIA cee’d Sporty Wagon har alle fordelene fra cee’d hatch­back, og desuden er den ekstra praktisk og alsidig for kunder­ne med et flot design og ægte sportslig køreglæde”, siger Jean-Charles Lie­vens, Senior Vice President hos KIA Motors Europe. “Med kørekom­fort, køreegenskaber og ydelser helt på højde med hatchback’en skal Sporty Wagon nok vække begejstring hos KIA’s kunder, og den vil kunne tiltrække europæiske kunder, der endnu ikke har overvejet at købe en KIA.”

Læs mere under reklamen


annonce - klik på logo og bestil en jobannonce
Klik på logo'et og bestil din Stepstone-jobannonce her - og få samme jobannonce GRATIS med på Autoteket

 Samarbejde mellem
StepStone og Autoteket

Find din nye

medarbejder her

effektivt, nemt og

hurtigt.

Du behøver blot at klikke på logo'et til venstre og udfylde skemaet. Du betaler for StepStone jobannoncen og får til gengæld annoncen GRATIS på autoteket.dk.


Når bilen kommer til salg i Europa til september, vil cee’d Sporty Wagon kunne tilbyde et meget konkurrencedygtigt udstyrsniveau og et topniveau af aktiv og passiv sikkerhed.  Kunderne vil kunne vælge mellem tre udstyrsniveauer og fem motorer, der lever op til Euro 4-normen og yder mellem 90 og 143 hk. Bilerne kan desuden leveres med enten manuel eller automatisk gearkasse og en lang række ekstraudstyr.

Som de andre biler i cee’d modelrækken er cee’d Sporty Wagon af meget høj kvalitet, og dette understreges af den enestående KIA cee’d garanti på 7 år/150.000 km, som oven i købet kan overføres til efter­følgende ejere af bilen.

cee’d modelrækken og KIA’s image som mærke vil yderligere få et løft gennem koncernens samarbejde med en af de vigtigste fodboldorga­nisationer i verden, UEFA. Som noget af det vigtigste vil KIA som UEFA EUROTOP-partner blive officiel leverandør af biler og storspon­sor for Europamesterskabet i fodbold, EURO 2008. KIA stiller en flåde af biler til rådighed for UEFA, heriblandt cee’d modeller.

KIA Rio Hybrid
For at markere den massive udvidelse af Koreas udvikling af hybrid­biler viser KIA en specialudgave af KIA Rio i Geneve. Med europa­premieren på KIA Rio Hybrid fejrer vi, at KIA Motors sammen med Hyundai skal levere yderligere 3.390 hybridbiler til det koranske miljøministerium over de næste to år. Dette sker som et led i landets igangværende real world-program test, der har til formål at fremme miljøvenlige biler.
KIA Rio Hybrid sedan (i mange lande også kendt under navnet KIA Pride) har KIA R&D konstrueret til at deltage i disse real-world test­aktiviteter. Bilen har en unik drivlinje med en 1,4-liters benzinmotor med 90 hk, der arbejder sammen med en 12 kW, 95 Nm AC-synkro­niseret elmotor med højt drejningsmoment og en CVT-gearkasse.

Elmotoren er placeret mellem svinghjulet og gearkassen, og den understøtter benzin­motoren ved start, acceleration og kørsel op ad bakke. Elmotoren afbrydes ved kørsel med ensartet hastighed, og ved deceleration skaber den regene­rerende opbremsning, så den genoplades.

Rio Hybrid er den første KIA med CVT-gearkasse (continuously vari­able transmission), og bilen er desuden udstyret med computer­sty­ret stop-/startovervågning, der standser både benzin- og elmotor, når bilen holder stille i mere end 5 sek.

Ved at anvende særlige letvægtskomponenter er vægten på Rio Hybrid reduceret med 220 kg. Den accelererer fra 0-100 km/h på 12,2 sek., og den har en tophastighed på 180 km/h.

Brændstofforbruget holdes nede på 18,9 km/l. Luftforureningen er reduceret med 37 %, og brændstofeffektiviteten er øget med 44 %.