Altea XL har plads til alt det, der er vigtigt her i livet.
Det kan være svært at få plads til alt i en bil, men ikke i SEAT Altea XL. De smukke linjer sluger det hele, uanset om du har brug for et stort varerum eller plads til hele familien med fuld oppakning. Navnet XL er ikke tilfældigt - i forhold til Altea, er Altea XL vokset hele 18,7 cm i længden. Det giver et enormt bagagerum, uden det går ud over det smukke ydre. Og det bedste er næsten, at køreglæden altid er sikret en plads. Sådan er det bare i en SEAT uanset hvilken model eller variant, du vælger.

Seat Altea XL er samtidig en af de sikreste biler på markedet – den har fem ud af fem stjerner i EuroNCAP.

Nogle familier har det bare sjovere end andre

Forlænget, forstørret og næsten for lækker. Den bi-celle mønstrede frontgrill, de usynlige vinduesviskere bag forrudens rammer, de frække fælge og vores karakteristiske dynamiske sidelinje demon­stre­rer rendyrket SEAT-appeal. Og længde, højde og tagrælingen til den helt store feriebagage demonstrerer rendyrket XL-appeal uden bilen ser klodset ud. Her kører vi nye veje for at vise dig og din familie, at fornuft og fornøjelse sagtens kan gå hånd i hånd.

Plads til alt det vigtige

Højt til loftet, god plads til ben og fødder samt masser af albuerum. Altea XL har rigelig plads til både store og små, og den går heller ikke af vejen for at sluge al jeres bagage: Forlængelsen på 18,7 cm i forhold til Altea betyder, at den har et af klassens allerstørste bagagerum på hele 532 liter. Bagsædet kan desuden rykkes frem eller tilbage alt efter, om I lige nu har mest brug for ben- eller bagageplads. Rykker du sædet frem er der plads til utrolige 635 liter og hvis I skal transportere de helt store ting, kan ryglænet lægges ned i to dele. Her er ingen smalle steder!

Den imponerende plads på bagsædet giver bagsædepassagerer maksimal trivsel på turen. Der er tilmed ’flyborde’ bag på forsæderne og selvfølgelig er der også kopholdere og masser af smarte aflæggerum både for og bag.

Klimaanlæg sørger året rundt for den perfekte temperatur i kabinen, og I kan tilslutte en iPod/MP3 til den avancerede CD-radio, så din yndlingsmusik kan strømme ud gennem Altea XL’s vellydende højttalere.

Koncentreret råstyrke

Enhver køretur bliver en ekstra fornøjelse med Altea XLs høje drejningsmoment, der sikrer smidig kørsel og hurtige overhalinger.

Du kan vælge mellem syv forskellige motorer (fire benzinmotorer med 85-160 hk og tre dieselmotorer med 105-170 hk), så du kan altid få en XL, der passer til din kørestil og dit temperament. Den stærkeste benzinmotor er med turbolader, og det samme er de tre TDI dieselmotorer.

Unik kombination: Flere kræfter og 15 pct. bedre økonomi

I de to største benzinmotorer sprøjter vores FSI-teknologi benzin direkte ind i forbrændingskammeret på hver cylinder – og dieselmotorerne bliver fodret på samme effektive måde af vores Pumpe/dyse teknologi. I begge systemer styres indsprøjtningen elektronisk og giver dig op til 15 pct. bedre brændstoføkonomi og mærkbart flere kræfter både til daglig og på turene med fuld oppakning.

DSG – kompromisløs komfort

Vores 2.0 TDI motor med 140 hk leveres også med den avan­cerede Direct Shift Gear­kasse (DSG), der eliminerer det traditio­nelle automatgears problemer med at for­ene sport, komfort og økonomi.

Med DSG accelererer du lige så hurtigt og kontant, som du plejer – forskellen er, at accelerationen er total rykfri fra stående start til topfart, og under overhalinger kommer  du foran og væk på få sekunder bare ved at vippe højre fod.

Og endnu mere imponerende: 2.0 TDI motoren har samme lave brænd­stofforbrug med DSG som med 6-trins manuel gearkasse.

Priserne starter ved 239.990 kr. på hvide plader. Altea XL Van starter ved 138.500 kr. inklusiv moms - Besøg din forhandler og se den store nyhed.

Der er åbent hus i weekenden den 3. og 4. februar fra klokken 10 til 16.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til arcurios hjemmeside - med gaveidéer til autofolket

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.