Mitsubishi kan næsten ikke undgå at vinder Dakar-rallyet. Der resterer kun en enkelt etape, hvoraf blot 16 kilometer er hastighedsprøve. Stephane Peterhansel fører efter lørdagens etape og sidste års vinder, team-kammeraten Luc Alphand (billedet) følger lige efter. Mitsubishi og Peter­hansel 16 kilometer fra sejr.

Søndag slutter årets Dakar-rally og det skal gå mere end galt hvis ikke Mitsubi­shi vinder sin 12. sejr i verdens hårdeste ral­lyudfor­dring. Og på næsten samme måde er den 8-dobbelte Dakar vinder, fransk­manden Ste­pha­ne Peter­han­sel, så tæt på sejr, at han i praksis alle­rede har scoret sin 9. Dakar-triumf – den tredje bag rattet af en Mit­subishi.

Efter lørdagens etape, der var rallyets sidste regulære etape, er del­ta­gerne nået frem til Dakar – hovedstaden i Senegal. Søndag afvik­les den traditionelle afslutningsetape omkring ”Lac Rose”, hvor del­tagerne kører paradekørsel langs Atlanterhavskysten. I alt skal der køres 93 kilometer, hvoraf de 16 er hastighedsprøve.

Sainz og PerinEn punktering kan koste Peterhansel sejren, en teknisk defekt lige­så, for team-kamme­raten Luc Alphand, som vandt Dakar-rallyet sidste år, er kun 7 minut­ter og 15 sekunder efter ”mesteren”. Men beg­ge kører de Mitsu­bishi og der er halvanden time ned til manden på tredjepladsen, den tidli­gere Dakar-vinder og verdensmester i sportsvognsracing, fransk­man­den Jean-Louis Schlesser.

Under fredagens etape nærmede den bedst placerede VW Race Touareg kører, amerikaneren Mark Miller, sig manden på 4. pladsen i rallyet, Nasser Al Attiyah, som stammer fra ørkenstaten Quatar. Men Attiyah havde haft problemer med sin BMW X3 undervejs og derfor var afstanden imellem de to blevet reduceret til blot 8 minutter.

Selvom den var marginalt, hvad Al Attiyah trak fra Miller om lørdagen, var det nok til at bevare afstanden og Miller skal nu hente 8 minutter på Al Attiyah over de 16 kilometer, der køres søndag, hvis han vil avancere endnu en placering. Det er i praksis kun muligt, hvis Al Attiyah får problemer.


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autohuset Hørsholms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.


Mens man hos Mitsubishi jubler over succes’en, som oven i købet kom i fabrikkens jubilæumsår i Dakar-rallyet (japanerne var i år med i Dakar-rallyet for 25. gang) forsøger man hos Volkswagen at holde fanen højt ved at tage den ene etape sejr efter den anden. Carlos Sainz vandt lørdagens etape i sin Race Touareg – den niende for VW i 2007 – til sammenligning har Mitsubishi Pajero ikke vundet en ene­ste. Men Sainz ligger sammenlagt på 9. pladsen i rallyet.

Det understreger vigtigheden af at betragte Dakar-rallyet som en helhed. Man kan opfattet rallyet som et mesterskab, der består af ialt 15 enkelt konkurrencer. Af dem har VW vundet de 9 og Mitsubishi ikke en eneste – men Mitsubishi vinder mesterskabet.

VW: Carlos Sainz vandt lørdagens etape i Dakar-rallyet – den niende etapesejr til Volkswagen i 2007.Dertil kommer den sejr det er, overho­vedet at nå målram­pen i Dakar. For midt i konkur­rencen om placerin­gerne må man ikke glemme, at det i sig selv er en sejr overho­vedet at nå frem. Dakar-rallyet er så kolossal en udfor­dring, at det kræver det aller ypperste, mennesker kan præstere, at komme igennem. Det er også værd at huske, når man noterer sig, at den eneste danske deltager i år, den privat anmeldte MC-kører Marc Dullum, er nået frem til Dakar. Lørdag blev Dullum nr. 132 og han lig­ger samlet på 121. pladsen. Men han er blandt de, der nåede Dakar. Ialt 111 motorcykelkørere er indtil nu udgået undervejs.

Stillingen i Rallye Dakar den 20. januar 2007:

  1. Stephane Peterhansel/Jean-Paul Cottret (FRA/FRA), Mitsubishi Pajero Montero Evolution MPR13, 45t42m45s
  2. Luc Alphand/Gilles Picard (FRA/FRA), Mitsubishi Pajero Montero Evolution MPR13, 45t50m01s 
  3. Jean-Louis Schlesser/Debron (FRA/FRA), Schlesser-Ford, 47t19m09s
  4. Nasser Al Attiya/Allan Guehennec (QAT/FRA), BMW X3, 47t46m01s
  5. Mark Miller/Ralph Pitchford (USA/USA), VW Race Touareg 2, 47t54m13s
  6. Hiroshi Masuoka/Pascal Maimon (JAP/FRA), Mitsubishi Pajero Montero Evolution MPR13, 48t2855m16s
  7. Carlos Sousa/Andreas Schulz (POR/GER), VW Race Touareg 2, 50t56m07s