VW: Amerikaneren Mark Miller i VW Race Touareg bevarede sin sjetteplads i Dakar-rallyet efter tirsdagens 400 km loop.Efter søn­dagens og man­dagens udmar­ven­de etaper i årets Dakar-rally skete der ikke de store ændringer i løbet af tirsdagens reserve-etape.

Mitsubishis Stephane Peterhansel har udbyg­get den føring, han op­nåede mandag, Luc Alphand i den anden Mitsubishi Pajero er fortsat på 2. plad­sen og bedste Vokswagen Race Touareg køres af Mark Mil­ler, der ligger på 6. pladsen.

På grund af uroligheder i Mali blev løbsledelsen nødt til at ændre ru­ten tirsdag og onsdag. Tirsdag gennemførte man et loop på 400 ki­lometer, hvor deltagerne kørte mod sydøst for byen Nema i Maure­tanien og tilbage igen.


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autohuset Hørsholms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.


Onsdag sendes deltagerne direkte ad almindelig asfaltvej til næste etapemål, Ayour el Atrous, også i Mauretanien.

Tirsdagens etape var af en lavere sværhedsgrad end de sidste tre. Ingen af top deltagerne havde nævneværdige besværligheder og konkurrencen var præget af den store spredning i top-6, der var en realitet inden etapestarten.

Mitsubishi: Den 8-dobbelte Dakar-vinder, Stephane Peterhansel i Mitsubishi Pajero, udbyggede tirsdag sit forspring i Dakar-rallyet.Afstanden mellem Stephane Peterhansel og Luc Alphand er 10 mi­nut­ter – og Alphand har 1 time og 20 minut­ter ned til rallyets nu­væ­rende nr. 3, vete­ranen Jean-Louis Schlesser. Så stor spredning inde­bærer, at de to førende Mitsubishi Pajero’en kan sænke tempoet og dermed skåne materiel­let, så de kan nå helskindet frem til Dakar.

Alt tyder dermed på, at Mitsubishi vil kunne tage deres 12. Totalsejr i jubilæumsåret – det er 25. gang den japanske fabrik deltager i Da­kar-rallyet. Til sammenligning er Volkswagen blot med for fjerde gang.

Marc Dullum ved godt mod

”Det har været et par hårde dage siden pausen, især i går, hvor vi kørte den anden del af to maratonetaper,” fortæller danskeren Marc Dullum fra Nema i Mauretanien.

”Nu er jeg nået så langt, så nu SKAL jeg nå frem til Dakar. Den svæ­re­ste del er overstået, men der er stadig 2000 kilometer tilbage - det kunne dog være sjovt at nå frem endnu en gang.”

Marc Dullum ligger på en samlet 129 plads i Dakar-rallyet, nu hvor der efter tirsdagens etape resterer tre reelle etaper.

”Jeg tror, det er svært for andre at forstå, hvor hårdt det er at køre sådan et Dakar rally, især hvor svært det er for os privatkørere, der skal ordne alting selv,” siger danskeren, der er med i Dakar-rallyet for fjerde gang.

Deltagerne i årets Dakar rally når målrampen i Senegal på søndag den 21. Januar.


Stillingen i Rallye Dakar den 16. januar 2007:

  1. Stephane Peterhansel/Jean-Paul Cottret (FRA/FRA), Mitsubishi Pajero Montero Evolution MPR13, 37t35m19s
  2. Luc Alphand/Gilles Picard (FRA/FRA), Mitsubishi Pajero Montero Evolution MPR13, 37t45m15s
  3. Jean-Louis Schlesser/Debron (FRA/FRA), Schlesser-Ford, 39t06m09s
  4. Nasser Al Attiya/Allan Guehennec (QAT/FRA), BMW X3, 39t35m32s
  5. Hiroshi Masuoka/Pascal Maimon (JAP/FRA), Mitsubishi Pajero Montero Evolution MPR13, 39t47m23s
  6. Mark Miller/Ralph Pitchford (USA/USA), VW Race Touareg 2, 39t49m26s
  7. Carlos Sousa/Andreas Schulz (POR/GER), VW Race Touareg 2, 42t56m06s
annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autohuset Hørsholms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.