Saturn AuraKåring af Saturn Aura på Detroit Motor Show i USA.

Sø­ster­model til Opel Vectra blev Årets Bil.

GM fik også en pris for bedste truck: Chev­rolet Silve­rado 2007.

Saturn Aura, som er søster­model til Opel Vectra og bygget på samme platform eller arkitektur og med sam­stemmende de­sign­elementer, blev søn­dag kåret til North American Car of The Year på Detroit Motor Show på showets første dag, hvor der kun er åbent for pressen.

Udmærkelsen uddeles en gang årligt af 49 prominente biljournalister fra USA og Canada – i år var feltet på hele 31 biler.

En anden GM-bil, 2007 modellen af Chevrolet Silverado blev kåret som årets bedste truck: North American Truck of The Year.

Vectra - søstermodellen til Saturn AuraSaturn Aura blev fulgt af Toyota Camry og Honda Jazz (kaldet Fit i USA).

Prisen gives til biler, som speci­elt udmærker sig inden for nytænk­ning, sikkerhed, køre­kvaliteter, design, køre­glæde og værdi for pen­gene.

Hos Saturn er man meget stolte af udmærkelsen, som er et led i en foryngelseskur.  Den omfatter også at importere en Saturn-udgave af Opel Astra til de amerikanske kunder og introduktion af flere nye modeller. Aura har været på det amerikanske marked siden august 2006.

annonce - klik på logo
Alm. Brand Bilkredit

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.